DK SE DE UK



Turen gik igen til Lutsk hvor Tommi Thomsen (Direktør og teknisk leder på Mercy Gates fabrikken) ventede med vore gode venner. Lyudmila fra SCM, Anatoli fra børnehjemmet, Mister V etc.

Det viste sig at bystyret havde noget på sinde og ved en lille højtidelighed blev Tommi Thomsen og Poul Dalgård udnævnt til ”æresborgere” af Lutsk.

Viceborgmesteren sagde, at de havde givet os denne anerkendelse, ikke for hvad vi sagde, men for hvad vi gjorde. Vi var lidt stolte, men tankerne gik naturligvis tilbage til jer og de mange støtter, vi har.

Vi har jo drevet en del forretning i området og fik ved en senere anledning en æresbevisning for ”Socialt sindelag”.


Det var skønt at gense børnehjemmet igen. Tandlægeklinikken kører nu, og mange at de nye ting, vi har givet dem, er kommet i anvendelse.

Anatoli (lederen af børnehjemmet) havde hørt om det kursus, som vi har, Living in excellence (At leve med en excellent/kristen livsstil) og bad os om at afholde dette (det varer 3 dage) for lærere, forældre og de større børn. Langt over 500 personer. Hvilken ære. Mange af forældrene har store problemer med selvværd og deraf følgende alkoholisme. En af spidserne i regionstyrelsen har ligeledes bedt os om at holde kurset for alle hans medarbejdere. Vi er bare kommunister sagde han, vi har aldrig lært noget om næstekærlighed. Så vort fælles arbejde bærer frugt. Mennesker får det bedre, kommer ud af misbrug og får øje for de evige værdier. Ofte er det ikke ord, men samaritanske gerninger, som gør udslaget.


Børnene er rigtig glade for det nye tøj fra "Dania", som Danmark hedder på Ukrainsk.

boern

 

Behandling
Vi besøgte desuden nogle meget interessante behandlingssteder for handicappede børn. Det var imponerende at se hvilke metoder, man anvendte. Blandt andet 1 times daglig massage til hele banden. Disse institutioner leder med lys og lygte efter kollegaer i Danmark, som vil hjælpe dem og udvikle deres behandling.

behandling

Børnehospitalet
Vi besøgte børnehospitalet hvor Mission Danmark har finansieret renovering af en hel afdeling, og alle var så glade og taknemmelige. Ord føles fattige, og jeg kan ikke beskrive den hjertevarme, som strømmede fra disse hårdt prøvede ukrainere.

boernehospital

Vi fik også en god kontakt til en dansk overlæge fra Ålborg. Han er helt fremme i skoene med hensyn til trådløs IT, som anvendes bl.a. i ambulancer.  Han har også en musikvirksomhed, der leverer en slags ”muzak” til hospitaler over hele verden. Det er vores håb, at han måske kan skaffe os de 52 senge, vi mangler til det nye plejehjem i Tochin.
ARTIKLER

aeresborgere
Poul Dalgård, Tommi Thomsen, Viceborgmesteren.

Tandlægeklinikken
Den nye tandlægestol er taget i brug og virker!tandklinik


 

MercyBiz | Øde Hastrupvej 65 | DK-4000 Roskilde | Kontakt os